De kirurgiske funktioner på Nykøbing Falster Sygehus har siden 2018 været bemandet af læger ansat på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitets Hospital. De fleste læger dækker funktioner på begge matrikler.
Du vil derfor som patient kunne opleve, at din operation planlægges på en anden matrikel end din ambulante forundersøgelse. Ligeledes vil du kunne møde den samme læge i ambulatoriet i Køge, som på operationsgangen i Nykøbing Falster.
Vi dækker
• 5-6 ambulatorier ugentligt
• 8 sammedagskirurgiske operationsstuer ugentligt
• 1 akut operationsstue hele døgnet
• Akutmodtagelse og behandling af alle kirurgiske patienter
• 11 sengepladser på Afsnit for Mave- og Tarmsygdomme
• 7 sengepladser i Akutafdeling
Sammedagskirurgi og mindre akutte operationer med kort indlæggelsestid udføres i Nykøbing Falster, mens patienter med indlæggelseskrævende operationer eller med behov for større akutte operationer, i hele døgnet, bliver flyttet til hhv. Sjællands Universitets Hospital Køge og Slagelse Sygehus.
De hyppigste sygdomme vi behandler på Nykøbing F. Sygehus er:
• Lyske-, navle-, ar- og andre typer bugvægsbrok
• Galdestenssygdom
• Rifter ved endetarmsåbningen
• Bylder
• Hårrede mellem balderne (pilonidalcyste)
• Fedtknuder
• Blindtarmsbetændelse
• Divertikelsygdom i tyktarmen
• Betændelse i bugspytkirtlen
• Behandling af sammenklappet lunge
• Udredning for mavesmerter
• Udredning for vægttab
• Opfølgning på akutte forløb efter udskrivelsen
• Sårkontrol ved læge eller sygeplejerske
• Forundersøgelse inden visse typer kikkertundersøgelser
• Stomi (sygepleje efter operation samt videre opfølgning)
• Selvstændige sygeplejeambulatorier (sårkontrol, suturfjernelse, hæmoride- og obstipationspatienter, kontrol af analfistler, drænfjernelse, opfølgende telefonsamtaler præ- og postoperativt)