Indkaldelse til ambulatoriet
Vi sender indkaldelser til behandling og undersøgelse med posten. Hvis du/dit barn er over 15 år, sendes indkaldelsen som digital post. Du finder digital post i din E-boks, på borger.dk eller på mit.dk. Læs mere om Digital post.
Vi bestræber os på, at du/dit barn får en tid inden for 30 dage. Find oplysninger om ventetider på mitsygehusvalg.dk
Første besøg i ambulatoriet
Medbring højde- og vægtkurver fra egen læge eller sundhedsplejerske. Hvis du/dit barn får medicin, så tag den med.
Første samtale og undersøgelse varer ca. en time. Sammen gennemgår vi dit/dit barns sygdomsforløb, og vi lægger en plan for det videre forløb.