Gå til indhold

Blodprøver på børn

Se kontaktoplysninger
Læs hvordan det foregår, hvis dit barn skal have taget en blodprøve.

Henvisn​ing

Hvis dit barn skal have taget blodprøver, skal der foreligge en henvisning fra egen læge, speciallæge eller sygehusafdeling. Henvisningen sendes elektronisk til det klinisk biokemiske ambulatorium.

Hvor foregår undersøgelsen?

I Region Sjælland skal du bestille tid til blodprøvetagning på www.blodproever.dk

Du logger ind med dit MitID som forælder.

Du kan finde åbningstider og adresser på https://www.regionsjaelland.dk/blodproeve

Forberedelse

Vi anbefaler, at du anvender et bedøvende plaster (f.eks. EMLA) før blodprøvetagning.
Plasteret kan købes på apoteket, som også kan vejlede i brugen.
Plasteret skal sættes på barnets albuebøjning 1 time og 15 minutter før den bestilte tid og fjernes efter 1 time.

Bemærk:

Det er vigtigt altid at læse indlægssedlen grundigt før brug af EMLA.

Undersøgelsen

Blodprøven tages i barnets albuebøjning med en kanyle. Det er her, det bedøvende plaster skal placeres.

Faste

Hvis barnet skal faste før blodprøvetagning, gælder følgende:

  • Barnet må ikke spise, tygge tyggegummi eller drikke i mindst 8 timer før blodprøvetagning.
  • Barnet må gerne drikke 1-2 glas vand.
  • Barnet må gerne tage livsvigtig medicin, medmindre andet er aftalt med lægen.

Fastende glukose

Ved undersøgelse for fastende glukose anbefales det, at barnet sidder stille i 15 minutter inden prøvetagningen.

Svar på undersøgelse​n

Resultatet af blodprøven sendes til den læge eller afdeling, der har henvist barnet. Aftal med lægen, hvordan og hvornår du får svar.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Klinisk Biokemisk Afdeling

Fjordvej 15

4800 Nykøbing F.

Se kort

Klinisk Biokemisk

Åbningstider

Hverdage kl. 7.45-14.00

Ring til os

Hverdage kl. 7.45-14.00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af en lang række analyser af blod og kropsvæsker.