Gå til indhold

Lolland-Falster Undersøgelsen

Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS) er en befolkningsundersøgelse gennemført hos 18.949 borgere på Lolland-Falster i årene 2016-2020.

Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS) bliver brugt til forskning i sygdom, sundhed og trivsel på Lolland og Falster.

Fortællingen om LOFUS fra idé til virkelighed

Hvordan opstod LOFUS, og hvordan kom man fra idé til udførelse? Det kan du læse om i denne spændende beretning, skrevet af LOFUS’ projektchef Randi Jepsen. Her kan du læse om hele projektet, fra før, de første deltagere mødte op til undersøgelse i Nykøbing F., Maribo og Nakskov, og frem til nu, hvor der stadig forskes aktivt på data fra LOFUS og løbende udgives videnskabelige artikler med resultater. Du får blandt andet svar på, hvorfor det hedder LOFUS, hvor mange der deltog, og hvordan et besøg i LOFUS foregik.

Dataindsamlingen

Over en periode på 4 år – fra februar 2016 til februar 2020 – fik halvdelen af Lolland-Falsters befolkning en invitation til at være med i LOFUS, og 18.949 personer i alderen 0-96 år valgte at deltage.

LOFUS indsamlede forskningsdata gennem spørgeskema, kliniske undersøgelser og biologisk materiale og skabte dermed et unikt datagrundlag på Lolland og Falster.

Brug af data

Mange forskningsgrupper bruger data fra LOFUS. De arbejder med projekter om for eksempel krop, psyke, sociale forhold, fysisk aktivitet, genetik, alderdom, nyresygdom og øre-næse-hals-problemer. 

Med Lolland-Falster Undersøgelsen får vi ny viden, som kan bruges her og nu og ind i fremtiden.

Hvem står bag

LOFUS er et samarbejde mellem Region Sjælland, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. og Lolland og Guldborgsund kommuner.

Find mere om Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS)

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS)

Strandboulevarden 64

4800 Nykøbing F.

Ring til os

Projektchef Randi Jepsen