Gå til indhold

Dig som forsker

Se kontaktoplysninger

Ny i forskning?

Der er forskellige veje, hvis du gerne vil igang med et forskningsprojekt. Her er nogle eksempler:

  • Du får en god ide i klinikken og vil lave et projekt i egen afdeling/enhed
  • Afdelingen har allerede data at skrive om
  • Du bliver inviteret ind i et forskningsprojekt i egen afdeling
  • Du skal lave et projekt, som led i din uddannelse
  • Enheden er inviteret ind i et større projekt f.eks. et multicenter studie
  • Enheden har et kvalitetsprojekt, som kan kvalificeres til forskning og/eller publikation

To do liste inden du går i gang med et projekt - det sparer tid og frustrationer

  1. Spørg dig selv - hvorfor er det vigtigt for dig at forske? Er emnet relevant og mangler der viden? Hvad er din ambition med projektet? - Abstrakt, konference med poster, publikation.
  2. Vurder realistisk den tid du vil bruge på projektet og gennemførbarheden. Hvor meget (fri)tid vil du selv investere?
    OBS alle projekter, hvor patienter indgår, og hvor data skal indsamles, kræver stor omhyggelighed og er tidskrævende.
  3. Lav en aftale med din leder om, at du forsker i jeres afdeling og hvornår.
  4. Efterspørg og lav en aftale om, hvilke ressourcer afdelingen kan tilbyde - både din arbejdstid og evt. støttefunktioner, forbrug af ydelser og utensilier m.m.
  5. Lav en forventningsafstemning sammen med leder/eller forskningsleder i enheden. Tal om dine kompetencer til at gennemføre projektet? Afklar om der er brug for støtte til en projektbeskrivelse? Metode? Dataanalyse? Andre deltagere/samarbejdspartnere? 
  6. Vælg din vejleder med omhu og søg evt. sparring i forskningsstøtteenhed(er).
  7. Skal du være med i et projekt, der allerede er i gang i egen afdeling, bed om en onboarding i projektet, protokol, din rolle, litteraturliste samt din placering i forfatterrækkefølgen.

ORCID iD

ORCID iD er en forskersignatur, så dit navn kan findes på forskellige forskerrelaterede forsker-søgemaskiner. ORCID id medvirker til at navns stavemåde forstås internationalt. Se ORCID.

PURE

PURE er en forskerplatform, hvor enheder og forskere beskriver deres interessefelter. Al publiceret forskning, der udgår fra Region Sjælland, bliver registreret i regionens forskningsregistreringssystem i Pure. Nye publikationer tilføjes løbende af teamet i VID, mens du som forsker selv har mulighed for at registrere deres ældre publikationer og forskning, der ikke er affilieret til Region Sjælland. Her kan du oprette en profil og finde forskere med samme interesser som dig. Se hvordan du gør på Pure-portal.regsj.dk.

Se også på: VID - Fagbiblioteket - Region Sjælland - Vi er til for dig

Trial Nation - En indang for lægemiddelforsøg: Trial Nation - Region Sjælland - Vi er til for dig

Klinisk ansat og forskning

Vejen ind til forskning kan være forskellig, men kræver altid en aftale og accept fra din leder. Få en afklaring og afstem forventninger i forhold til din ansættelse med en skriftlig aftale.

Vilkår bestemmes af regionens Ansættelsespolitik (regionsjaelland.dk) og et sæt af retningslinjer i D4 Region Sjællands Dokumentportal: Retningslinje for ansættelse af personale (Dok. Id. 217188), herunder en stillings og funktionsbeskrivelse, regler for annoncering, optag af referencer, indhentning af børne/straffe attest m.m. Forskerstillinger skal slås op, hvorimod frikøb til forskning i en klinisk ansættelse er fritaget. Ansættelsesforhold følger din faggruppes overenskomst, inkl. ferie, sygdom og barsel.

I Region Sjællands forskningsstrategi fremgår det, at der for forskere skal tilbydes karriereveje, herunder en mulighed for deltidsansættelser for at udføre kliniknær forskning tæt på borgerne. Tal med din leder om mulighederne i jeres enhed. Forskningsstrategi - Region Sjælland - Vi er til for dig. Ved frikøb til forskning i uddannelsesforløb, kontakt altid uddannelsesinstitutionen for aftale.

PH.D.

Ph.d. er en 3-årig forskeruddannelse, hvor du gennemfører et større forskningsprojekt, som publiceres i et antal artikler – hyppigt 3-4. Du skal gennemføre en række kurser sv. til 60 ETCS. Du vil have undervisnings- og vejlederopgaver i forløbet. Projektet afsluttes med, at du skriver en samlet afhandling, der skal forsvares ved et universitet overfor interne og eksterne (international) opponenter. Forløbet kan (skal) indeholde et udenlandsophold. Se mere i :Ugeskr Læger 2024;186:V12230804.

Indskrivning som ph.d.-studerende følger reglerne for det universitet, som du skal indskrives ved. Hvilket universitet afhænger af din hovedvejleders tilknytning. Fælles for universiteterne er, at der skal foreligge en gennemarbejdet protokol, vejlederaftale og finansieringsplan, inden du kan indskrives.

KU: Ph.d.-forløbet på KU – Københavns Universitet

SDU: Sådan søger du om indskrivning (sdu.dk)

RUC: Ph.d.-uddannelse på Roskilde Universitet | Roskilde Universitet (ruc.dk)

Min vejleder

Vælg din vejleder med omhu. Relationen mellem vejleder og forsker under uddannelse er tosidig og beror på gensidig respekt, tillid, anerkendelse og er helt central for at gennemføre projektet. Du skal føle dig tryg ved, at vejleder støtter i en til tider ensom proces. Få derfor forventningsafstemt dine arbejdsforhold – fremmøde, vejledermøder, mødetid, deltagelse i fælles aktiviteter, netværk, kursusaktiviteter og uddannelsesopgaver, evt. arbejde(vagter) ved siden af. Før en logbog over aftaler og opfølgning på disse.

Anbefalinger baseret på forskerudsagn fra KU:

  • Brug tid på det første møde til at tale bredere om forskellige former for vejledning
  • Invester tid i starten til at opbygge en tillidsfuld relation - tydelig forventningsafstemning
  • Dårlig kemi kræver handling: Find en fælles ramme, inddrag en vejleder mere eller skift vejleder.
  • Vejleder har et ansvar for at være opsøgende i svære perioder

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Center for Sundhedsforskning

Strandboulevarden 64

4800 Nykøbing F.

Se kort

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Ring til os