Gå til indhold

Generel information om CT-skanning

Se kontaktoplysninger
Generel information til patienter om CT-skanning. Læs informationer her.

Film: Sådan foregår en CT-skanning​

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Watch the video in other languages

Engelsk: CT Scan

Tyrkisk: CT tarama

Bosnisk: CT-skeniranje

Information og forberedelse i børnehøjde

Appen HC And. Den er målrettet børn og kan skabe tryghed. Hent appen i App Store eller Google Play. HC And   Scanning

Om CT-skanning

​​CT er en forkortelse af Computer Tomografi. Tomografi betyder at lave billeder, der viser et tværsnit. Ved hjælp af røntgenstråler og en computer kan vi lave detaljerede billeder, der viser tværsnit af dele af kroppen.

Hvordan bliver et CT-billede dannet?

Et røntgenrør sender røntgenstråler gennem kroppen. På vejen bliver en del af strålerne bremset (absorberet), mens resten passerer gennem kroppen og bliver målt. Samtidigt bevæger røntgenrøret sig i en cirkel og gentager strålingen. På baggrund af mange målinger fra forskellige retninger, kan computeren danne billeder, som vises på en skærm. Tæt væv, fx knogler, bremser mere stråling end blødt væv. Det er den forskel, man kan se på billederne

Hvad er røntgenstråler?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men røntgenstråler har en kortere bølgelængde. Bølgelængden gør, at røntgenstråler trænger gennem væv, som almindeligt lys ikke kan. Det menneskelige øje kan ikke se røntgenstråler.

Før undersøgelsen

Før nogle CT-skanninger skal du drikke vand eller kontrastvæske. Du får besked inden undersøgelsen, hvis det er tilfældet.

Blodprøve

I nogle tilfælde skal du have taget en blodprøve, inden du skal skannes. Blodprøven viser din nyrefunktion. Det er ikke alle, der skal have taget denne blodprøve. Hvis du skal have taget blodprøven, skal svaret være klar til den dag, du skal CT-skannes. Er der ikke svar, kan vi blive nødt til at udsætte undersøgelsen

Kontrast

Når vi undersøger forskellige typer af væv, der er svære at skelne fra hinanden, kan vi bruge kontrast. Vi giver dig besked inden undersøgelsen, hvis du skal have kontrast til din undersøgelse. Kontrasten bliver sprøjtet ind i en åre i armen. Det er en vandklar væske, der indeholder jod. Væsken udskilles via nyrerne sammen med urinen inden for 24 timer. Kontrasten viser blodtilførslen til organerne, så organernes struktur fremhæves.

De fleste oplever ikke ubehag ved at få kontrast, men du kan opleve et kort øjeblik med varme eller trang til at tisse. Ganske få får kvalme eller udslæt på huden.

Meget sjældent kan man opleve moderate eller svære bivirkninger i form af åndenød, udbredt udslæt eller andre allergilignende reaktioner (anafylaksi). Reaktioner ses hyppigere hos personer, der har kendt astma, allergi eller tidligere har reageret på kontraststof.

Personer, der ikke kan tåle jod på huden, er ikke af den grund overfølsomme overfor jod-kontrast.

Hvis du får kontrast, skal du bagefter blive i afdelingen i 30 min. Hvis du oplever tiltagende bivirkninger, når du har forladt afdelingen, skal du kontakte din egen læge eller lægevagten. Hvis du får svære bivirkninger, f.eks. tiltagende åndenød, besvimelsestendens eller anden alvorlig påvirkning, så ring 112.

Risici ved røntgenstråling

En kendt teoretisk bivirkning ved røntgenstråling er en minimalt øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen. Af den grund bruger vi den lavest mulige mængde stråling. Lægen overvejer altid, om gevinsten ved af få stillet den korrekte diagnose er større end risikoen ved at blive udsat for stråling. Der har aldrig været dokumenteret udvikling af kræft på baggrund af undersøgelser med røntgenstråler.

Børn og røntgenstråling

Børn har større risiko for at udvikle kræft mange år efter undersøgelsen end voksne. Derfor udsætter vi kun børn for røntgenstråling, hvis lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at stille en præcis diagnose.

Røntgenstråling og graviditet

Fortæl personalet, hvis du er gravid, eller hvis der er mulighed for, at du er gravid Et foster er særligt følsomt over for røntgenstråler, og vi er derfor forsigtige med at skanne gravide. Ved undersøgelser tæt på livmoderen, tager vi specielle forholdsregler. Hvis det er muligt at udsætte undersøgelsen til efter graviditeten eller bruge andre undersøgelsesmetoder, så gør vi det. Hvis du efter undersøgelsen finder ud af, at du var gravid til undersøgelsen, kan du kontakte afdelingen med hensyn til rådgivning.

Stråledosis

Du bliver hver dag udsat for baggrundsstråling fra omgivelserne, fx fra solen, jorden, luften og fra maden, du spiser. Den stråling, du bliver udsat for ved en CT-skanning, svarer højst til nogle få års dosis af den naturlige baggrundsstråling.

Stråledosis er et mål for den energi, kroppen absorberer ved en undersøgelse. Denne dosis bliver målt i enheden millisievert (mSv). En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 4 mSv om året fra naturlig og menneskeskabt stråling.

Afhængig af undersøgelsen kan stråledosis ved en CT-skanning variere fra 1,5-11 mSv.

Du kan læse mere i Strålingsguiden https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/straalingsguiden---ioniserende-straaling.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål inden undersøgelsen, så kontakt den læge, der har henvist dig. Du kan læse mere om røntgenundersøgelser på www.patienthaandbogen.dk.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Røntgen og skanning

Billeddiagnostisk Afdeling

Hovedindgangen

Fjordvej 15, 3

4800 Nykøbing F.

Se kort

Find vej

Ring til os

Alle hverdage kl. 9.00 - 15.00

Tlf. 56 51 59 00

Tlf. 56 51 59 00