Gå til indhold

CT-skanning med væske

Se kontaktoplysninger
CT-skanning med væske foregår på skannerafsnittet. Læs informationer om undersøgelsen her.

Film: Sådan foregår en CT-skanning​

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Watch the video in other languages

Engelsk: CT Scan

Tyrkisk: CT tarama

Bosnisk: CT-skeniranje

Om CT-skanning

En CT-skanning er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af en computer fremstiller tværsnitsbilleder af kroppen og organerne.

Inden undersøgelsen

En time før din undersøgelse skal du drikke en liter væske fx vand eller saft hjemmefra. Du skal drikke al væsken inden for en time. Du må ikke gå på toilettet det sidste kvarter inden undersøgelsen.

Du skal fjerne metalgenstande fx halskæder, piercinger, BH og trøjer/bluser med metal fra det område, der skal undersøges.

Selve undersøgelsen

Undersøgelsen tager 15-30 minutter.

Når du bliver skannet, ligger du på et leje, der bevæger sig. Det er vigtigt, at du ligger helt stille, mens undersøgelsen laves. Du har god plads omkring dig. Personalet, der udfører undersøgelsen, vil være i kontakt med dig hele tiden.

Efter undersøgelsen

Der er ingen forholdsregler efter undersøgelsen.

Svar på undersøgelsen

Røntgen og Skanning (Billeddiagnostisk Afdeling) sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.

Risici ved undersøgelsen

Til undersøgelsen bliver du udsat for røntgenstråler. Den stråling, du bliver udsat for ved en CT-skanning, svarer højst til nogle få års dosis af den naturlige baggrundsstråling.

Hvis du er gravid, eller hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, at du kontakter os inden undersøgelsen. Et foster er særligt følsomt over for røntgenstråler,

Du kan læse mere om stråling og risici i Strålingsguiden https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/straalingsguiden---ioniserende-straaling

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Røntgen og skanning

Billeddiagnostisk Afdeling

Hovedindgangen

Fjordvej 15, 3

4800 Nykøbing F.

Se kort

Find vej

Ring til os

Tlf. 56 51 59 00
Mandag til fredag kl. 9.00 - 15.00

Skriv til os

Digital post

Øvrig information

1 Maj
Lukket for planlagte undersøgelser og drop in røntgen