Koloskopi - Det spørger patienterne om
Om forberedelserne
Det er meget individuelt, hvor hurtigt din krop reagerer.
Som oftest går der ca. 1 time, fra du tager udtømningsmidlet, til diareen begynder, og den aftager typisk efter 1,5-2 timer.
Vi anbefaler, at du holder dig til din vejledning og de angivne tidspunkter.
Af erfaring ved vi, at afføringen begynder at normalisere sig igen omkring 6-7 timer efter, man har taget udtømningen. Forskydes tidspunktet for udtømningen, risikerer du, at udtømningen enten ikke er helt færdig, eller at afføringen er begyndt at normalisere sig.
I begge tilfælde kan det medvirke til, at din slimhinde ikke er ordentlig ren, og der er derfor risiko for, at vi må afbryde og udsætte undersøgelsen til en anden dag.
Nogle oplever ubehag under udtømningen i form af hovedpine, svimmelhed, kvalme og lignende. Det kan skyldes enten den hurtige tarmtømning, eller at man ikke har fået spist og/eller drukket nok under forberedelserne.
Vi anbefaler, at du under din udrensning indtager sukker- og/eller saltholdige drikke. Det er med til at forebygge og reducere evt. ubehag.
Udtømningen skal være vandtynd, så vi kan se forandringer på slimhinden i din tarm.
Ja, hvis du har en morgen eller tidlig formiddagstid, kan dette godt være tilfældet.
Vi skal sikre os, at du har en ren tarm til tiden, og derfor er det meget vigtigt, at udtømningen udføres så tæt på undersøgelsestidspunktet som muligt.
Udtømningen skal derfor tages 4 timer, før du kører hjemmefra.
Har du fået indkaldelsen til koloskopiundersøgelse med mindre end fem døgn til selve undersøgelsen, skal du omgående stoppe med at indtage kerner og fibre.
Følg herefter din vejledning og tidsplan nøje, og sørg for at drikke godt under hele forløbet, så rester nemmere kan skylles ud.
Ja, vi kan godt gennemføre undersøgelsen, selvom du har menstruation.
Du kan evt. bruge tampon under undersøgelsen, hvis du ønsker det, men det er ikke et krav.
Husk at medbringe ekstra bind.
Om ændringer i kost og medicin
Ja det må du gerne - med undtagelse af din vanlige diabetes- eller blodfortyndende medicin!
Får du blodfortyndende medicin, skal du kontakte os lige så snart, du får din indkaldelse. Så vejleder vi dig derfra.
Får du insulin, skal du kontakte den læge, der varetager din diabetesbehandling.
Vigtigt
Medbring din diabetesmedicin til din koloskopiundersøgelse. Får du brug for det, hjælper vi dig med at tage medicinen efter din undersøgelse.
Det kommer an på, hvorfor du skal have lavet undersøgelsen.
De fleste kan uden problemer holde nogle dages pause. Andre har brug for et erstatningspræparat i perioden op til undersøgelsen.
Hvis vi på forhånd ved, at der skal fjernes polypper fra din tarm, beder vi dig altid holde pause med din blodfortyndende medicin. Den påvirker nemlig blodets evne til at størkne.
Nej.
Proteinpulver er et naturligt produkt som fremstilles af frisk mælk. Pulveret kan derfor forårsage forstoppelse og / eller oppustethed, der kan gøre det sværere at undersøge dig.
Du skal derfor holde pause med proteintilskuddet fra du starter din udtømning, indtil din undersøgelse er overstået.
Nej.
Fibrene i HUSK / Syliflor kan sætte sig fast i din tarm, og det kan være svært for os at skylle slimhinden ordentlig ren.
Du skal derfor undgå fibertilskud fra 5 døgn før undersøgelsen.
Det er vigtigt, at vi kan se slimhinden ordentligt, så vi ikke overser evt. forandringer.
Jern kan farve væsken i tarmen sort og lægge en film på slimhinden, der kan være svær at skylle væk.
Kan vi ikke se slimhinden ordentligt, kan det være nødvendigt at afbryde undersøgelsen og udsætte den til en anden dag.
Du skal derfor holde pause med din jernbehandling, indtil din undersøgelse er overstået.
Du må ikke indtage mælkeprodukter, da de kan forstyrre billedet af tarmens slimhinde.
Det kan lyde underligt, men ja - kaffe er klar væske.
Om selve undersøgelsen
De fleste har ikke behov for hverken beroligende eller smertestillende medicin til undersøgelsen.
Har du behov for medicin grundet smerter, uro eller angst, mens undersøgelsen foregår, har vi mulighed for, at give dig dette.
Undersøgelsen kan være forbundet med ubehag, når kikkerten skal passere specielt din venstre side. Dette kan føles som kraftig mavekneb.
Vi ved af erfaring, at gener bliver mindre, hvis du er godt udtømt, inden du kommer ind til os.
God vejrtrækning under selve undersøgelsen kan også være en god hjælp for dig.
Træk vejret godt ind og pust langsomt ud. Gentag. Det hjælper kroppen og tankerne til at slappe af.
Se her, hvordan en koloskopi foregår, samt hvordan det opleves af en patient.
Der er en meget lille risiko for at der under undersøgelsen går hul på tarmen. Det er yderst sjældent.
Se her, hvordan en koloskopi foregår, og hvordan den opleves af en patient.
Hvis du får beroligende medicin under undersøgelsen, kan dette påvirke din korttidshukommelse.
Nogle oplever ikke at kunne huske, at undersøgelsen er lavet, eller husker ikke timerne umiddelbart efter undersøgelsen.
En polyp kan være årevis om at udvikle sig.
Om tiden umiddelbart efter undersøgelsen
De fleste har det godt efter undersøgelsen og kan gå direkte hjem.
Har man brug for lige at sunde sig, eller har man fået medicin under undersøgelsen, kan man komme ind på vores hvilerum ½-1 time, indtil man er klar til at tage hjem.
Har du fået medicin til undersøgelsen, nedsættes din koncentrationsevne og reaktionsevne betydeligt.
Du må derfor ikke føre bil eller andre køretøjer - herunder cykel - de næste 24 timer.
Lav derfor altid en aftale om afhentning, også selvom du ikke forventer at skulle have medicin.
Det er godt at have en plan B.
Du skal forvente, at der kan gå mellem et par dage til 1-2 uger, før din afføring føles helt normal igen.
Både konsistensen og hyppigheden kan være påvirket efter undersøgelsen.
Det her helt normalt.
Har din tarm været helt udtømt, da du kom ind til undersøgelsen, vil risikoen for 'uheld' på vejen hjem være meget lille.
Vi sørger også for at tage så meget luft med ud af din tarm som muligt, når vi afslutter undersøgelsen.
Er du alligevel bekymret, kan du altid medbringe en lille ble til hjemturen.
Efter undersøgelsen er gennemført, har vi ingen restriktioner i forhold til din kost. Du kan spise, hvad du har lyst til.
Husk, at din krop kan være en smule dehydreret pga. væsketab under udtømningen, så sørg for at drikke rigeligt.
Vi anbefaler, at du holder resten af dagen fri, så din krop får ro til at komme sig oven på udrensning, faste og selve undersøgelsen.
Det afhænger af, hvad undersøgelsen har vist.
Efter din undersøgelse får du både mundtlig og skriftlig information om resultatet. Vi taler også om, hvornår du kan genoptage din behandling med blodfortyndende og/eller diabetesmedicin.
Nej.
Har du fået smertestillende medicin (Fentanyl) eller beroligende medicin (Midazolam) under undersøgelsen, skal der gå mindst 24 timer, før du igen må amme.
Ja, du får besked om resultatet af undersøgelsen samme dag, både skriftligt og mundtligt.
Har vi udtaget vævsprøver, sender vi dem til undersøgelse. Der går som regel 6-8 uger, inden der kommer endeligt svar.
Inden du går hjem, aftaler vi, hvordan du får svar på evt. vævsprøver.
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Ambulatorium for Kikkertundersøgelser
Medicinsk Afdeling
Strandboulevarden 62, 2. sal
4800 Nykøbing F.
Se kort
Find vejÅbningstider
Ring til os
Er du nødt til at melde afbud - kontakt os venligst hurtigst muligt, så vi kan indkalde en anden patient og reducere lange ventetider.
Sekretær
Skriv til os
Øvrig information
Ambulatorium for Kikkertundersøgelser er en del af Medicinsk Afdeling. Når du sender mail til os, sender du til afdelingens hovedpostkasse. Du skal derfor huske at skrive, hvilket ambulatorium/afsnit dit forløb er tilknyttet. Så skal vi nok sørge for, at din henvendelse kommer frem til det rette personale.
Opdateret tirsdag den 6. maj 2025