Henvisning og visitation
Det er din egen læge, en speciallæge eller en afdeling på sygehus, der henviser dig til os.
Når vi har modtaget en henvisning bliver den vurderet af vores speciallæge mhp. hvor hurtigt du skal have en tid.
Venteinfo
Patientrettigheder og vejledning
Forundersøgelse, behandling og kontrol
Ved en forundersøgelse undersøges du af lægen, som stiller en diagnose og lægger en videre plan.
Behandlinger kan være forskellig fra patient til patient, hvorfor du som patient sammen med læge drøfter, hvad rette behandling kan være for netop dig.
Behandling kan være træning, vægttab, operation, fysioterapeutisk vejledning, medicinsk behandling eller behov for yderligere udredning.
Tværfagligt samarbejde
I klinikken arbejder vi på tværs af faggrupper med et team bestående af læge, sygeplejerske og lægesekretær, der samarbejder omkring din behandling.
Operation
Vurderes det at du skal opereres vil dette primært foregå under indlæggelse på vores sengeafsnit eller i vores sammendagskirurgiske afsnit.
Dette aftales enten ved forundersøgelsen eller det vil fremgå af dit indkaldelsesbrev.
Spørgsmål
Der kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med behandling. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du gerne vil vide mere om dit forløb hos os.
Du kan også besøge Helbredsprofilen.dk - her kan du finde videoer, hvor fagfolk, patienter og pårørende deler deres erfaringer med, øvelser og viden om dét at leve med kronisk eller langvarig sygdom og handicap.