Gå til indhold

Hvad er plasmadonation og hvordan anvendes det?

Se kontaktoplysninger
Du kan donere plasma som alternativ eller supplement til en fuldblodsdonation. Læs, hvad vi bruger plasma til og hvordan en plasma-tapning foregår

Plasma

Vi bruger blodplasma direkte i patientbehandling. Eksempelvis bruger vi det til patienter, som mangler en eller flere af størkningsfaktorerne i blodet.

​Forarbejdet plasma anvendes også i diverse lægemidler. Mange danskere har en sygdom, hvor deres immunsystem er brudt ned. For dem er det livsnødvendigt at få lægemidler i form af immunglobulin, som produceres af plasma.

Ved andre lidelser, som blødersygdomme eller patienter med svære forbrændinger, kan plasma også bidrage til helbredelsen, da de har brug for lægemidlet albumin. Disse lægemidler er fremstillet af plasma.

Immunglobulin kan kun fremstilles af plasma fra raske donorer. Der er cirka 9 måneders produktionstid fra tapning til det færdige lægemiddel kan bruges. Målet er at Danmark skal være selvforsynende med plasma – vi er endnu langt fra målet!​

Hvordan forgår en plasma-tapning?

Ligesom ved en almindelig fuldblodstapning får du en kanyle i armen. Blodet bliver tappet og ført over i en maskine, som ved en centrifugeringsproces opdeler blodet i plasma, røde blodlegemer og blodplader (trombocytter).

Herefter koncentrerer maskinen plasmaet og samler det i en pose. Det resterende blod fører maskinen tilbage til dig gennem den samme slange, som blev brugt til tapningen. Maskinen veksler mellem at trække blod over i maskinen og give det tilbage.

Maskinen overvåger hele tiden mængden af tappet blod og tilbageførsel, så der er balance mellem tappet og tilbageført blod. En plasmatapning tager typisk omkring 45 minutter. Der tappes 600-700 ml plasma.

For at forhindre at blodet størkner, tilsætter vi citronsyre under tapningen. Citronsyre er et biologisk stof, der forekommer naturligt i vores krop. Derfor bliver det hurtigt nedbrudt.

Det er meget vigtigt, at du husker at drikke rigeligt med væske både før og under plasmatapningen. Det kræver et lidt større blodvolumen og lidt stærkere vener at være plasmadonor i forhold til at være almindelig fuldblodsdonor.

Test din blodvolumen og find ud af, om du kan blive plasmadonor (Eksternt link med anden cookie-politik).

Det er dog altid blodbankens personale, der foretager en individuel vurdering af, om du kan give plasma.