Hvorfor skal prøven tages?
I afføringen kan man måle et stof, der hedder calprotectin. Prøven bruges, når man har:
Mavepine eller diarré i længere tid.
For meget calprotectin i afføringen, kan være tegn på betændelse i mave eller tarme.
Forberedelse
- Du må spise og drikke som du plejer.
- Du må tage din sædvanlige medicin.
- Du må ikke i 2 døgn før prøven tage afføringsmidler (inkl. hørfrø, Mikrolax, parafinolie eller amerikansk olie).
- Du må ikke i 2 døgn før tage fordøjelsesenzymer (som Pancreas, Pankreatin eller Pankreon).
- Hvis din læge har sagt noget andet, skal du følge lægens anvisning.
Sådan tager du prøven
- Tag prøven om morgenen – det skal være dagens første afføring.
- Afføringen må ikke blive blandet med urin.
- Hvis du har fået udleveret opsamlingsmateriale, skal du bruge dette og følge vejledningen. Hvis ikke, kan du lægge avis- eller bagepapir, plastikfolie eller en engangsbøtte over toiletkummen til opsamlingen.
- Brug skeen i prøverøret og fyld ca. 1. tredjedel af røret med afføring. Fyld ikke røret for meget.
- Skru låget godt fast.
- Skriv dato på analyseseddel.
- Sæt stregkodeetiketten fra analyseseddel på prøverøret.
- Læg prøverøret i transportbeholderen og luk den.
- Læg beholder og analyseseddel i den udleverede kuvert.
Aflevering eller forsendelse af prøven
- Prøven skal afleveres eller sendes samme dag, du har taget den.
- Du kan aflevere prøven hos nærmeste praktiserende læge mandag – til torsdag inden kl. 12, dog fredag inden kl.11.
- Prøven kan ligeledes afleveres i et af Region Sjællands blodprøveambulatorier, du kan finde mere information på www.regionsjaelland.dk/blodproever
- Hvis du har fået en frankeret kuvert: Indlever den samme sted, hvor du normalt indleverer PostNord eller DAO pakker.
- Hvis du ikke har fået en frankeret kuvert: Du skal selv betale porto og vælge den hurtigste forsendelse. Prøven skal være fremme næste dag.
Adresse ved forsendelse:
Sjællands Universitetshospital
Klinisk Biokemisk Afdeling
Lykkebækvej 1
4600 Køge
Svar på undersøgelsen
Du kan få svar fra den læge eller afdeling, der har bestilt undersøgelsen. Du kan også finde dit prøvesvar via www.sundhed.dk, i appen MinSP eller MinSundhed.