Dit forløb fra graviditet til barsel
Forløbet af aftaler og undersøgelser.
Undersøgelse og behandling. Alle undersøgelser, samtaler med videre, som fremgår af skemaet, tilbydes i Region Sjælland, uanset om du vælger at føde på sygehus, hjemme eller på fødeklinik.
I skemaet kan ”fødested” være på et sygehus, hjemme eller på en fødeklinik afhængigt af, hvor du har valgt at føde. Tilsvarende kan ”jordemoderkonsultation” foregå i tilknytning til sygehus, hjemme eller på en fødeklinik.
Skema: Fra 6. graviditetsuge til otte uger efter fødslen
Praktiserende læge:
Samtale, vandrejournal oprettes, undersøgelse, information om skanning af fosteret, blodprøve med henblik på blodtypebestemmelse.
1. trimesterskanning (nakkefoldsskanning).
Jordemoderkonsultation:
Udarbejdelse af forløbsplan og samtale om:
- Dine ønsker og forventninger til denne graviditet, fødsel og barselstid
- Sund levevis under graviditeten.
Sygehus:
2. trimesterskanning (misdannelsesskanning).
Jordemoderkonsultation:
Opfølgning på og eventuel justering af forløbsplan og samtale om:
- Familiedannelse, fysiske og psykiske forandringer i graviditeten
- Dine forestillinger, viden og erfaring med fødsel, amning og barselstid.
Praktiserende læge:
Helbredsundersøgelse og samtale om trivsel. Hvis du er rhesus-negativ tages en blodprøve til typebestemmelse af fosteret.
Jordemoderkonsultation:
Helbredsundersøgelse af dig og fosteret. Samtale om ”at mærke liv” og amning.
Praktiserende læge:
Helbredsundersøgelse og samtale om trivsel.
Jordemoderkonsultation:
Helbredsundersøgelse af dig og fosteret - for førstegangsfødende i uge 35 og for flergangsfødende i uge 36. Hos jordemoderen har I også en samtale om:
- Fødslen
- Smertelindring og indgreb under fødslen
- Efterfødselssamtale hos føde- eller konsultationsjordemoder.
Jordemoderkonsultation:
Helbredsundersøgelse for førstegangsfødende af dig og fosteret og samtale, blandt andet om:
- Din trivsel, tanker om forestående fødsel og barsel
- Tilbud om undersøgelse og behandling af det nyfødte barn.
Jordemoderkonsultation:
Helbredsundersøgelse af dig og fosteret. Samtale om din trivsel og drøftelse af, hvad der sker, hvis du ikke har født til termin.
Fødested:
Vurdering af din og fosterets trivsel med hjertelydskurve og skanning. Samtale om metoder til igangsættelse af fødsel.
Vi ringer til dig bagefter med dato for igangsættelse i uge 41+5-41+6.
Hjemme:
Ved ambulant fødsel på sygehuset (hjem efter 4-6 timer) ringer jordemoderen til dig den efterfølgende dag for at høre dig, hvordan det går med dig og barnet.
Fødested:
Konsultation med gennemgang af fødselsforløbet og opfølgning på mor og barn. PKU og hørescreening. Vurdering af behov for uddybende efterfødselssamtale.
Fødested:
Åben rådgivning med mulighed for telefonisk og personlig henvendelse til fødestedet med mulighed for genindlæggelse ved behov.
Fødested:
Åben rådgivning med mulighed for telefonisk og personlig henvendelse til fødestedet med mulighed for genindlæggelse ved behov.
Sted aftales:
Eventuel uddybende samtale efter fødslen med enten konsultationsjordemoder eller fødselsjordemoder.
Praktiserende læge:
Tilbud om helbredsundersøgelse af dit barn og samtale, hvor lægen vurderer barnets fysiske og psykiske trivsel efter fødslen.
Praktiserende læge:
Tilbud om helbredsundersøgelse af dig og samtale, hvor lægen vurderer din fysiske og psykiske trivsel efter fødslen.
Kontakt
Adresse
Ring til os
Opdateret fredag den 21. apr. 2023