Smertelindring

Mange har en fornemmelse af, at de bedre kan tolerere vesmerten, når de bevæger sig rundt og føler, at tyngdekraften hjælper til med at få barnet til at dreje sig ned gennem bækkenet.

Varme kan virke smertelindrende og hjælpe til at fødslen går hurtigere. Du kan blandt andet bruge et varmeomslag, varmt vand og badekar til at lindre smerterne.

Afslappende

Da varme virker afslappende på musklerne, har mange fødende gavn af varmeomslag enten over lænden eller hen over kønsbenet, alt efter hvor vesmerten føles kraftigst.

Mens du er hjemme, ​kan du benytte varmedunk, eller du kan lave et varmt omslag selv:

• Vrid et håndklæde eller lignende op i vand.
• Læg det i en plastpose.
• Varm i mikroovnen i 2 minutter.
• Læg et tørt håndklæde eller lignende rundt om, så det ikke brænder.
• Sæt det varme omslag fast ved hjælp af et par store trusser på lænd eller over kønsben.

Varmt vand og badekar

Varmt vand kan virke afslappende, smertelindrende og desuden hjælpe til, at fødslen går hurtigere. Det varme vand kan få veerne til at opleves kortere, da veens begyndelse og slutning mærkes mindre, og du kan opleve længere pauser mellem veerne, hvor du får mulighed for at slappe af.

Du kan stå i brusebadet og bevæge vandstrålen fra håndbruseren i masserende bevægelser hen over det sted, hvor vesmerten mærkes mest. På fødeafsnittet kan du også komme i badekar med varmt vand (35-37 grader).​​​​​

Når du spænder, bliver ilttilførslen til livmoderen mindre, og det kan øge vesmerten. Det kan resultere i, at fødslen trækker ud ved at forhindre din livmodermund i at åbne sig.

Vejrtrækning og afspænding

Da fødselsveer er en stor fysisk anstrengelse, er vejrtrækningen under fødslen af betydning. En dyb, rolig og langsom vejrtrækning kan fremme afspændingen og give en følelse af kontrol i forbindelse med veerne. På fødegangen kan du få en iltmaske, som kan lette og hjælpe dig med en rolig vejrtrækning.

Du behøver ikke at have øvet dig i vejrtrækning inden fødslen, men hvis du ønsker det, kan du prøve at bruge den under de kraftige plukkeveer i den sidste del af graviditeten.

Jordemoderen kan i en af de sidste konsultationer eller under fødslen vise dig, hvordan du kan trække vejret i forbindelse med en ve.

Afspænding kan også fremmes af musik, som påvirker vores stemningsleje, og derved mindsker udskillelsen af stresshormoner. Musik har en beroligende effekt og kan flytte dit fokus fra smerten.

Derfor findes der på vores stuer cd-afspillere, men du skal selv sørge for at medbringe en cd.​

To af vores fødestuer er sansefødestuer, hvor der med musik og lys skabes en god stemning, der blandt andet er med til at fremme afspænding.

Massage

Massage kan virke lindrende, især ved smerter over lænden. Det skaber samtidig en tæt kontakt mellem dig og den, der masserer. Nogle kvinder kan dog ikke lide at blive berørt under veerne, så man må prøve sig frem.

Steriltvandspapler er små depoter af sterilt vand, som sprøjtes ind under huden med en meget tynd kanyle. De lægges i punkter over lænden eller kønsbenet, alt efter hvor smerter føles stærkest.

Steriltvandspapler er ikke medicin, men virker ved at blokere for smerteimpulser fra livmoderen til hjernen. De føles som bistik - det svider cirka ½ minut. Herefter oplever mange at smerten mindskes betragteligt, og virkningen holder i cirka 2 timer.​​​​​​​

Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsmetode med meget tynde nåle anbragt på særlige stimulationspunkter.

Nålene bliver placeret af jordemødre, som er uddannet til at bruge akupunktur. Nogle af punkterne kan også stimuleres med fingrene - så kaldes det akupressur. Du og din partner kan selv gøre brug af dette; find inspiration på internettet.

Begge metoder kan anvendes i hele fødselsforløbet, dels som afslapning og dels som smertelindring. Hvor akupunkturnåle sættes afhænger af formålet. Der sættes som regel flere ad gangen.

De skal sidde minimum i 20-30 minutter, og jordemoderen kan dreje på dem ind i mellem. Nålene stimulerer energibaner i kroppen, og derved ændres smerteopfattelsen. Akupunktur virker forskelligt på fødende.

Bivirkninger ved akupunktur

Ved akupunktur er nålene til engangsbrug og af kirurgisk stål. Den hyppigste bivirkning er små, blå mærker dér, hvor nålene har været.

Vi kan komme til at ramme en nerve, hvilket kan give en jagende smerte. Dette er ikke farligt, og vi fjerner nålen igen. Enkelte mærker en snurrende fornemmelse i kroppen.

En ulempe kan være at nålene kan hæmme, dine muligheder for at bevæge dig, selvom de er tapet fast til huden.

TENS er en ikke-medicinsk metode, der kan lindre dine smerter. TENS er en forkortelse for Transkutan Elektrisk Stimulation​, som er en elektrisk stimulation af nerver via huden.

Der placeres to elektrode-par på ryg og lænd. Styrken og antallet af elektriske impulser styrer du selv ved hjælp af et lille håndholdt apparat.

De elektriske impulser virker smertelindrende, idet de blokerer for smerte-impulsernes vej til hjernen, og samtidig stimulerer hjernen til at aktivere kroppens eget smertestillende system (endorfiner).

Bivirkninger

Der er ingen bivirkninger for barnet. TENS kan dog forstyrre overvågningen af barnets hjertelyd, hvis denne bliver registreret ved hjælp af elektrode på barnets hoved, og kan således ikke benyttes i de tilfælde.

TENS frarådes, hvis du har hjerteproblemer, akut feber, infektion eller epilepsi. Ved fødsel før 26. uge tilrådes TENS heller ikke.​

En epiduralblokade er en lokalbedøvelse. Den lægges i lænden mellem ryghvirvlerne, så de smerteførende nervebaner fra livmoderen og fødselsvejen blokeres.

Epiduralblokaden (rygmarvsbedøvelse) lægges af en narkoselæge. Narkoselæger varetager mange akutte funktioner på sygehuset. Anlæggelse af epiduralblokade prioriteres højt, men der kan ind i mellem være ventetid pga. akutte operationer eller lignende. Ikke alle kan få en epiduralblokade - enkelte sygdomme/tilstande kan forhindre dette.

Det er narkoselæger, der afgør, hvis det ikke er muligt.

Det er den mest effektive smertelindring til fødslens udvidelsesfase og anvendes fortrinsvis, hvis anden form for smertelindring ikke ønskes eller ikke er tilstrækkelig. Blokaden lægges som regel først, når den fødende er vurderet til at være i aktiv fødsel.

Læs mere om anlæggelse af epiduralblokade og eventuelle bivirkninger.

Morfin​

Morfin anvendes i den første indledende del af fødselsforløbet, hvor du kan være begyndende forpint og/eller trænger til at slappe af og eventuelt sove nogle timer.

Morfin virker ved at påvirke hjernens smerteopfattelse og har også en sløvende, og dermed afslappende effekt. Det kan give en pause og derefter gøre veernes arbejde mere effektivt, således at livmodermunden kan åbne sig hurtigere.

Morfin gives som en indsprøjtning i låret. Virkningen begynder efter cirka 20 minutter og varer 2-4 timer. Derfor skal du være indlagt i minimum 3 timer. Medicinen gives ikke, hvis fødslen forventes inden for de næste fire timer.

Bivirkninger​

Morfinen kan give dig kvalme, svimmelhed og eventuelt opkastning og i sjældne tilfælde hudkløe. Fødes barnet før virkningen af morfinen er aftaget hos mor, kan barnet få et medikament, der ophæver morfinens virkning. Morfinen kan gøre dit barn lidt mere sløvt i begyndelsen, og det kan påvirke sutteevnen.

Smertecockta​il

Hvis du har behov for at hvile eller sove, og endnu ikke er særlig langt i fødslen, kan du få en cocktail af smertelindrende, vehæmmende og afslappende medicin til at hvile på.

Den gives til gravide med ukomplicerede graviditet, der føder til termin.

Bivirknin​ger

Der er ingen bivirkninger for barnet.

Pudendusblokade er en lokalbedøvelse, der kan anlægges i presseperioden for at mindske udspilingsfornemmelsen omkring skedeåbningen til sidst i fødslen.

Anlæggelse

Blokaden anlægges af en jordemoder ved pudendusnerven, der løber højt oppe i skeden. Nålen føres op via et beskyttelsesrør. Det tager cirka 30 sekunder at anlægge blokaden i hver side, og virkningen varer i 1-2 timer.

Skønnes presseperioden at blive meget kort kan blokaden ikke nå at virke, førend barnet er født, og jordemoderen kan derfor ikke altid opfylde et eventuelt ønske om at få blokaden anlagt.

Bivirkninger

Der er ingen bivirkninger for barnet. Enkelte fødende kan være allergiske over for bedøvelsesmidlet. Der kan forekomme en sovende fornemmelse ned i benene i nogle timer efter fødslen, hvor der også kan være problemer med at støtte på benene. Denne fornemmelse forsvinder, når virkningen af blokaden ophører.​

Lokalbedøvelse kan lægges som infiltration (indsprøjtning), spray eller som gel. Bedøvelsen virker kun i et begrænset område, og gør at nålestik ikke mærkes eller kun mærkes lidt.

Du kan stadig mærke, at der bliver rørt ved dig. Gel og spray bruges under presseperioden på mellemkødet eller efter fødslen i forbindelse med syning. Infiltration anlægges ved behov for klip i mellemkødet og ved syning efter fødslen.

Bivirkning

Der er ingen bivirkninger. Vævet, hvor indsprøjtning med bedøvelse bliver lagt, kan dog hæve op. Enkelte kan være allergiske over for lokalbedøvelse.