Center for Voldtægtsofre
Vi behandler mennesker, uanset køn og seksuel orientering, der har været udsat for voldtægt, voldtægtsforsøg eller andre former for seksuelle overgreb.
Du kan få hjælp i centeret, uanset om overgrebet er sket for nylig, eller det ligger mange år tilbage i tiden.
Tilbuddet er gratis, og du behøver ikke nogen henvisning. Du behøver ikke at anmelde overgrebet til politiet for at få hjælp i centeret.
Du er velkommen til at tage en pårørende med, når du møder i centeret.
Vi behandler som udgangspunkt ikke borgere, der har været udsat for incest. Hvis du har behov for behandling efter incest, skal du i stedet kontakte Center for Seksuelt Misbrugte.
Børn under 15 år behandles ikke på centeret, men henvises til Rigshospitalet eller via kommunerne til Børnehus Sjælland.
For unge under 18 år, der henvender sig i centeret, skal bopælskommunen underrettes. I samarbejde med kommunen vurderer vi, hvor den unge bedst kan få hjælp.
Link til Center for Seksuelt Misbrugte