Hvis der er mange patienter i skadestuens venteværelse, kan det være svært at vurdere, hvor lang tid du skal vente. Som udgangspunkt behandler vi de patienter, der har størst behov for behandling først. Du kan derfor opleve at komme til senere end en patient, der ankom efter dig.
Hvis små eller mindre børn har brug for hjælp, kommer de hurtigere til behandling end voksne. Du er altid velkommen til at spørge personalet om aktuelle ventetider eller lignende.
Hvis du vælger at tage hjem igen
Mens du venter, oplever du måske, at din skade ikke er så slem som først antaget, og du foretrækker måske derfor selv at besøge din egen læge næste dag i stedet.
Hvis du vælger at tage hjem igen uden behandling, beder vi dig om at give besked til personalet, så vi ved, hvordan det står til med dig.